Portland note 1
Torsdag d. 27:
Efter at have blødt $70 på et motelværelse første aften og dagen efter på en måde fortrudt, jeg ikke prøvede at være mere edgy og sove udenfor et eller andet sted (jeg var skæv da jeg ankom. Kan have spillet en rolle i fht at få mig til at glemme at overveje de mindre magelige muligheder), får jeg fat i Miranda fra couchsurfing (pseudonym) som jeg overnatter hos den næste nat. Hun mathcer forestillingen om Portland ret godt: Tatoveringer, miljøbevidsthed, hår på benene, høns, grøntsager, cykler. Vi går en tur i hendes kvarter, South East, Hawthorne. Hun viser mig den community garden hun tit arbejder i. Vi drikker drinks og taler om seksuelle relationer. Hun er generelt ret slutty, siger hun, knalder med sine venner. Sex komplicerer altid ting, men det er totalt det værd. Jeg konstaterer at vi har stort set modsat musiksmag. Jeg ved ikke om på noget tidspunkt har mødt nogen i USA, jeg deler musiksmag med. På vejen hjem fortæller fortæller hun om cykelporno og World Naked Bike Ride, som for nyligt fandt sted og som Portland har rekorden i antal deltagere i, 15.000.
Fredag:
Rykker til et andet hus hos en anden couch-surfing person. Miranda skulle til hendes fætters barbecue i Eugene. Hun håbede hun ville få anledning til at gå i seng med hendes ekskæreste, der bor der.
Går de halvanden miles nord. Øst-Portland, som udgør den arealmæssigt største del af byen er overvældende idyllisk grønt. Mængden af græs og træer får det til at føles som det er en park, man går i på de fleste af beboelsesgaderne.
Lørdag:
Får etableret cykel, tager på Saturday Market og i Powells (den kæmpestore bogbutik). Spiser foodcart mad.
Koncerten, jeg tager til om aften viser sig at være kedelig. For standard rock, og spillestedet er for poleret. Jeg går efter de første to bands. Drysser løst rundt i downtown, der sker ikke for alvor noget spændende med mig. Jeg er halvfuld og halvtræt. Cykler tilbage til huset og læser om hvad folk på Quora skriver om hvordan det er at bo i Portland. Hvis man ikke er en del af en defineret subkultur er det svært at finde socialliv, skriver en bruger. En anden karikerer: Du har gået på liberal arts college et eller andet sted, du kan lide øl eller høns eller bøger, du flytter til Portland, yay! Der er øl og høns og bøger. Men tilgengæld bliver du nødt til at have skodjob i lang tid, fordi alle andre også er flyttet herhen. En afgift for at være det smarte sted. Jeg har allerede mødt både øl og høns og bøger her. Hvis man ser bort fra gråvejret (som er bemærkelsesværdigt fraværende lige nu, 30 grader i skygge), forekommer Portland, ret meget ligesom Santa Cruz, for mange (liberale) amerikanere at være indbegrebet af det gode liv (Portland er en i bund og grund en stor udgave af Santa Cruz, fortale folk fra Santa Cruz mig). Flot natur, god mad, gode øl, queer-friendly. Jeg har svært ved at finde musik og museer, jeg synes ser interessante ud, steder at gå hen og blive stimuleret uden at have en på forhånd etableret gruppe med mig.
Hipster-kortet bliver spillet i en del af beskrivelserne af byen. Jeg tænker at det at kalde noget hipster er en trist og billig form for pop-sociologi, der negligerer mere interessante og vigtige aspekter ved en serie aktiviteter og sensibiliteter.