californiennoter

Archive for the ‘note’ Category

København

without comments

Taxachaufføren taler om integrationspolitik.

Der er kommet et nyt skilt på Cortado kaffebaren ved rundelen, det samlede æstetiske udtryk er stadig uheldigt.

En ny midlertidig bro over den nordligste af søerne. Nogen er blevet kærester med nogen eller nogen andre, eller har baret været vilde med nogen, nogen har været ude at kigge på nye andelslejligheder, skal have børn, har afsluttet uddannelser etc. Man kan drikke øl i parken. Div. restaurationer på kendte gader er lukket og åbnet.

Jeg sover fra 21:10 t. 21:50 (uplanlagt, på Leas sofa), fra 23:50 t. 5:10, fra 7:30 t. 13:15.

Written by buethastum

juli 11th, 2013 at 4:31 am

Posted in Billede,note

Tagged with ,

Seattle note 1

without comments

Jeg kan ikke rigtigt få greb om Seattle, kan ikke rigtigt finde ud af hvad Seattle handler om. Hvor Portland nærmest grænsende til det vulgære har en meget specifik identitet og fortælling om sig selv, kan jeg konstatere at jeg ikke på forhånd har fået noget klart skema for at placere steder og hændelser jeg måtte opleve som specifikt og unikt Seattle, hvilket jo ellers er mit begær som turist.

Hvis jeg tænker mig om, kan jeg selvfølgelig godt komme i tanker om nogle ting jeg ved og har hørt om byen, det er mere bare at de ikke rigtigt samler sig sammen i et samlet billede, at de måske er uddaterede, at der nok for mange af disses vedkommde er andre amerikanske byer der i den internationale fantasi er klarere og mere defineret omkring dem (så som San Francisco i forhold til queer og kink ting), og at de ikke rigtigt er ting, jeg umiddelbart kan gå bestemte steder hen og opleve.

Her er en liste over forestillinger om Seattle der er blevet etableret i mig (nogle er fra år tilbage, nogle er fra måske bare et par uger siden):

Teknologi-virksomheder: Microsoft (klart en uhip teknologivirksomhed i fht. Silicon Valley stjernerne. Sjovt sammenfald: dette er faktisk skrevet på en lille pc med windows 7 (med ikoniske kedeligt blåt farvetema) min mac er meget passende deponeret i Californien). Amazon er også baseret her.

Grunge musik i halvfemserne. Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden etc. grunge kultur: doc martins, hullede jeans, riot grrls etc. (er Seattle i virkeligheden en 90er by?). Semi-relateret: Synes måske også jeg en gang hørte nogen snakke om, Seattle var kendt for ret omfattende punk og hardcore scener.

WTO-protester i 99. Billedet af Seattle som stedet, hvor anti/alter globaliseringsbevægelsen første gang for alvor manifesterede sig.

Jeg kan huske at karakteren Nate (spillet af Peter Krause) i TV-serien Six Feet Under i starten af serien vender tilbage til Los Angeles efter have boet i Seattle hvor han var bestyrer i en økologisk co-op (sjovt sammenfald: På wikipedia lærer jeg at Nate også har studeret på UC Santa Cruz, hvilket ikke var noget jeg opsnappede da jeg så serien). Nate med skægstubbene der er stukket af fra familievirksomheden, er den lidt vilde og ‘alternative’ bror og Seattle bliver til at signifikere dette.

Seattle har ret store queer, kink og poly communities er jeg for nyligt blevet fortalt.

Den autentiske Seattle-attitude er lidt sådan lidt misantropisk ‘pissed off’, sagde en couchsurf vært i Portland’s sambo.

Jeg kan ikke komme i tanker om mere lige nu. Måske er det i virkeligheden meget bedre for folk der bor i en by at der ikke er for stærkt og endimensionelt definerede stereotyper om den. Måske er der stærkt definerede og endimensionelle stereoptyper om Seattle og det er bare mig, der ikke har opfanget dem endnu. Måske er der alle mulige spændende hemmelige Seatlle’er, som det nok desværre er usandsynligt vil nå at vise sig i løbet af de 2,5 dage jeg har tilbage her.

Written by buethastum

juli 5th, 2013 at 11:39 am

Posted in note

Tagged with ,

Portland note 1

without comments

Torsdag d. 27:

Efter at have blødt $70 på et motelværelse første aften og dagen efter på en måde fortrudt, jeg ikke prøvede at være mere edgy og sove udenfor et eller andet sted (jeg var skæv da jeg ankom. Kan have spillet en rolle i fht at få mig til at glemme at overveje de mindre magelige muligheder), får jeg fat i Miranda fra couchsurfing (pseudonym) som jeg overnatter hos den næste nat. Hun mathcer forestillingen om Portland ret godt: Tatoveringer, miljøbevidsthed, hår på benene, høns, grøntsager, cykler. Vi går en tur i hendes kvarter, South East, Hawthorne. Hun viser mig den community garden hun tit arbejder i. Vi drikker drinks og taler om seksuelle relationer. Hun er generelt ret slutty, siger hun, knalder med sine venner. Sex komplicerer altid ting, men det er totalt det værd. Jeg konstaterer at vi har stort set modsat musiksmag. Jeg ved ikke om på noget tidspunkt har mødt nogen i USA, jeg deler musiksmag med. På vejen hjem fortæller fortæller hun om cykelporno og World Naked Bike Ride, som for nyligt fandt sted og som Portland har rekorden i antal deltagere i, 15.000.

IMG_1669

Fredag:

Rykker til et andet hus hos en anden couch-surfing person. Miranda skulle til hendes fætters barbecue i Eugene. Hun håbede hun ville få anledning til at gå i seng med hendes ekskæreste, der bor der.

Går de halvanden miles nord. Øst-Portland, som udgør den arealmæssigt største del af byen er overvældende idyllisk grønt. Mængden af græs og træer får det til at føles som det er en park, man går i på de fleste af beboelsesgaderne.

Lørdag:

Får etableret cykel, tager på Saturday Market og i Powells (den kæmpestore bogbutik). Spiser foodcart mad.

Koncerten, jeg tager til om aften viser sig at være kedelig. For standard rock, og spillestedet er for poleret. Jeg går efter de første to bands. Drysser løst rundt i downtown, der sker ikke for alvor noget spændende med mig. Jeg er halvfuld og halvtræt. Cykler tilbage til huset og læser om hvad folk på Quora skriver om hvordan det er at bo i Portland. Hvis man ikke er en del af en defineret subkultur er det svært at finde socialliv, skriver en bruger. En anden karikerer: Du har gået på liberal arts college et eller andet sted, du kan lide øl eller høns eller bøger, du flytter til Portland, yay! Der er øl og høns og bøger. Men tilgengæld bliver du nødt til at have skodjob i lang tid, fordi alle andre også er flyttet herhen. En afgift for at være det smarte sted. Jeg har allerede mødt både øl og høns og bøger her. Hvis man ser bort fra gråvejret (som er bemærkelsesværdigt fraværende lige nu, 30 grader i skygge), forekommer Portland, ret meget ligesom Santa Cruz, for mange (liberale) amerikanere at være indbegrebet af det gode liv (Portland er en i bund og grund en stor udgave af Santa Cruz, fortale folk fra Santa Cruz mig). Flot natur, god mad, gode øl, queer-friendly. Jeg har svært ved at finde musik og museer, jeg synes ser interessante ud, steder at gå hen og blive stimuleret uden at have en på forhånd etableret gruppe med mig.

Hipster-kortet bliver spillet i en del af beskrivelserne af byen. Jeg tænker at det at kalde noget hipster er en trist og billig form for pop-sociologi, der negligerer mere interessante og vigtige aspekter ved en serie aktiviteter og sensibiliteter.

Written by buethastum

juli 1st, 2013 at 2:52 pm

Posted in note

Tagged with , ,

Optegnelser over steder og lift fra da jeg blaffer fra Yosemite Valley til Portland

with one comment

Søndag d. 23/6 (i praksis har ugedage føltes ret underordnede i den her periode)

Yosemite Valley, før middag. Har pakket ting sammen og er gået ned til det lille ranger skur for at tjekke ud. Overhører et par tale med nogle nyligt ankomne gæster om de skal til Touloumne. Spørger om de har plads til en person mere. Det har de.

Fra Yosemite Valley til Touloumne Meadows. Dave og Sonja, fra Australien, bjergbestiere. Vi kører omkring et af serveringsstederne i dalen, spiser pizza, taler om huspriser, svindende velfærdsstater og bjergbestiere der dør. Selve køreturen tager ca. 1 1/2 time.

Toulumne Meadows. Sidst på eftermiddagen. Touloumne Meadows er en anden del af det område Yosemite nationalparken udgør, højlandet. Her er køligere, friskere, mere græs. Køber en yoghurt, går en tur. Tilbage v. vejen kl. ca. seks. Har et skilt der fortæller, jeg vil Mammoth Lakes Bliver taget op efter 20 min.

IMG_1604

Fra Touloumne Meadows til Mammoth Lakes. Et ældre par, har glemt navnene, de virker lidt sære.. Manden er vokset op i Texas, jeg prøver at spørge hvordan det var. I første omgang ved han ikke rigtigt hvordan han skal svare. Senere, lidt pludseligt, siger han noget om gården, at bade i åen og duften af frisk bomuld. Kvinden har gået på UC Santa Cruz i 70erne. Vi kører ud gennem den østlige udgang af parken og gennem Tiaga passet. Mammoth Lakes ligger 30 miles syd ad highway 395, som jeg senere skal prøve at rejse nordad for at prøve at komme til Portland, og er som sådan en omvej i forhold ti mit mere overordnede mål. Jeg tager derned fordi, jeg har hørt om et interessant monument, Devils Postpile med de naturligt hexagone sten, som derfor kan være en anledning til at se lidt mere af området.

Mammoth Lakes. Ved nitiden om aftenen. Der er køligere her, området ligger højere over havets overflade. Jeg skal prøve at finde et sted at sove, vil egentlig helst bare slå mit telt op uatoriseret et eller andet sted, men jeg er i bjørneland og har derfor brug for et bjørnesikret sted at opbevare min mad, som kun campingpladserne har. Campingpladserne har til gengæld kun hele campsites til seks personer, komplet med parkeringsplads. Det er lamt, og jeg føler mig meget modvillig mod at skulle betale det. En gængs karikatur af campingpladser er at de blot er reproduktioner af forstadsmatriklerne med dertil hørende reproduktion af kernefamilierne som afgrænsede af sociale enheder. Jeg går rundt og kigger på autocamperne med de amerikanske flag og føler mig meget enig i karikaturen. Hvorfor kunne der ikke være en campingplads hvor man bare kom en person og delte området med de andre enkeltpersoner. En åbning for tilblivelser af nye tværgående sociale forbindelser. Rummet er maskinen. (camp 4 på Yosemite var faktisk en lille smule på den måde, i kontrast til det her værdsætter jeg det mere nu).

IMG_1618

Mandag d. 24/6

Gående på vejen ud ad Mammoth Lakes, eftermiddagen. Det var koldt natten og blæsende om natten. Var med div shuttle-busser gennem byen, som har vist sig at være et pt. uden for sæson ski resort, og oppe ved Devils Postpile, som var ok, men ikke noget jeg for alvor føler forandrede mig som menneske. Jeg vil ret gerne ud ad den her by og videre nu. Jeg har skrevet Reno på skilt, en by omkring 200 miles nordpå.

Fra uden for Mamoth Lakes til Highway 395, ca. 3 miles. Ældre mand. Kunne ikke se mit skilt, han skal sydpå, kører mig ud til 395eren.

IMG_1639

Highway påkørsel ud for Mammoth Lakes til Lee Vinnig. Dave og Sonja igen. Lol. De har været i Bishop og købe en bouldering måtte, og skal nu tilbage til Yosemite. Føler dem lidt som bekendte jeg løbende render ind i nu. Kan meget godt lide dem.

Lee Vinning. Lille by uden for Yosemite, samme sted jeg kørte ud gennem dagen før. Køber en yoghurt og noget ost, hænger ud på bænken foran købmanden. Parret ved siden af mig er fra Vancouver, den bløde, asiatisk udseende fyr siger at de totalt ville have kørt mig, hvis de skulle den vej, ”once you meet someone, you´re like aaawww”. Jeg går gennem byen til den nordlige udkant og står et par timer og prøver at blive samlet op uden held. Snart vil det begynde at blive mørket. Jeg går et stykke ud i landskabet, noget buskads foran søen, Mono Lake, slår mit telt op og sover der.

2013-06-24 20.26.43

Tirsdag d. 25/6

Står op, pakker sammen og bevæger mig mod vejen igen. Ender med at stå et par timer yderligere før det lykkes at blive samlet op.

Lee Vinning til Reno. Jason og Jake, to fyre i starten af tyverne. Arbejder i et team der reparerer vandrestier, har lige fået fri for nogle dage. Rytmen er 9 dages arbejde, 5 dage fri. Vi skal ind omkring Tahoe, hvor firmaets base er (på et slags slummet motel, hvor de ansatte må bo i deres fridage, hvis de vil), og hvor Jake skal sættes af. Jason skal videre til Reno, hvor han er fra, og hvor han skal flyve ned til Los Angeles for at tilbringe nogle dage med at få betalt hotel og restaurant og have sex med en midaldrende kvinde han har mødt på et rodeo, hvor han demonstrerede en stor sav.

Reno. Sen eftermiddag. I Nevada, lige på den anden side af grænsen, masser af casinoer og hoteller. Jeg står ved en motorvejstilkørsel midt i byen. Der er en konstant strøm af biler, men ingen tager mig op, jeg får indåndet en masse udstødningsgas og begynder at få hovedpine. Reno er et fucked sted. Et par personer stopper, men de skal kun meget kort, og jeg vil risikere at blive fanget ved en for lille tilkørsel. Til sidst, efter jeg har stået i over tre timer, er der en ung fyr der stopper, han skal ikke helt til Susanville, hvor jeg prøver at komme til, men han vil godt køre mig derhen.

IMG_1647

 

Reno til Susanville. Jeg finder ud af, min chauffør, David, faktisk kun skulle til Sparks, som er 5 miles fra hvor jeg stod, Susanville er 70 miles derfra og det virker ikke som om han på forhånd var klar over hvor det præcist var. Jeg spørger om han er ok med at køre mig hele den vej, hvilket han er. Jeg prøver i det mindste at snakke det meste af tiden for at være interessant, selv om jeg begynder føle mig temmelig træt og underlig i hovedet, måske på grund af al udstødningsgassen. Der er en akavethed ved ham, der gør mig nervøs.

David er 20 år, bor vist nok stadig hos sine forældre, er vokset op i Nevada og har stort set aldrig været uden for staten. Hvad han benævner pen and paper games, ala Dungeons and Dragons, er det vigtigste for ham i hans liv lige nu, siger han. Han er frustreret over hans kærestes manglende forståelse for det.

IMG_1650

Han foreslår vi spiser pizza sammen i Susanville, i første omgang vist måske endda på hans regning. Jeg får ændret det til, jeg betaler. Han siger, jeg er en meget interessant person. Jeg siger ikke noget. Vi taler om at vi ikke interesserer os for sport. Jeg har taget min rygsæk ud af bilen og med ind i pizza factory. Jeg tager den på, går op og spørger pizzafabriks-personalet om et sted at sove. Pigen smiler og siger, der er nogle virkeligt klamme steder i den her by. Vi går ud, jeg siger til David, jeg vil gå lidt rundt og kigge på, jeg skal nok klare mig, nej der er ikke mere, han kan gøre for mig, tak for turen og god aften. Han går ind i bilen og kører.

Susanville.Det er mørkt nu, jeg er træt og har en følelse af mit fokus glider, hvad er det jeg laver? Jeg går ned til Budget -in med skiltet i gult og brunt. Ringer på. Det koster 50, siger damen med indisk accent. Jeg har ikke råd siger jeg, er det det billigste? Er der et hostel eller noget i byen? Der er et gratis shelter. Da jeg er på vej væk fra motellet igen, hun åbner døren og råber efter mig, Sir Sir, hvor meget havde du tænkt du ville bruge på et sted at sove? 30 dollars max måske?. OK. Jeg får nøglen. Hun spørger, hvor længe jeg har backpacket, siger at hvis jeg blev her til lørdag kunne jeg køre med hende til Ashland. Hun er ret flink tænker jeg. Går ned til mit værelse. Jeg er træt og beskidt, har hovedpine og let kradsen i halsen. Det er på den måde ret godt at have en seng og et tag lige nu.

IMG_1651

Onsdag d. 26/6

Susanville, midt-nord Californien, skør lille by, læser på wikipedia den er kendt for fængsler. Har prøvet at være inkluderende i mit papskilts tiltate: ”North/West”. Får et par små-lift ud ad byen, så jeg kan stå ved et sted vejen deler sig. Det er vildt varmt, og der viser sig at være virkeligt få biler. Jeg er fem miles uden for byen nu og jeg kan kun se træer og vej fra hvor jeg er. Jeg står et par timer, er nødt til at stå i solen, er ved at løbe tør for vand. Begynder at overveje om jeg faktisk er ved at være i krise. Da jeg er lige ved at begynde at gå ud ad vejen for at håbe, jeg støder ind i et hus, jeg kan få vand fra, stopper en bil endeligt. ”We can take you to Redding, where are you heading to?”, ”Portland”, ”You just found a ride all the way”.

Susanville til Portland (superlangt og heldigt lift). Frank og Janet. Indianerfløjte ambient, kølige sodavand, ”do you smoke herb?”. Parret kører en medicinsk marihuana-biks i Portland. Det går godt, og de har nu pludselige fået råd til at rejse og spise. Før det arbejde Frank bare på et lager. Ingen af dem har gået på College, Frank siger han røg for meget pot den gang. Han var i hæren i fire år i halvfjerdserne, som radio-tekniker, var i Vietnam i den sidste fase, tilbagetrækningen. Tonefaldet de taler i signalerer glæde ved når ting er nice, glæde ved at være flinke. Jeg ryger med på en bowl og drikker et par sodavand, senere, efter vi har krydset grænsen til Oregon, giver de middag på Black Bear Diner, ”the shop is paying”. Vi ankommer til Portland kl. 11 om aftenen.

Written by buethastum

juni 29th, 2013 at 3:58 am

Posted in Billede,liste,note

Tagged with , ,

Yosemite noter 1

without comments

Tirsdag d. 18, tidlig morgen. Det er lykkes mig at stå op kl. 6 og pakke mit telt sammen på den bakke, jeg måske/måske ikke ulovligt overnattede på (Carena sagde noget med overnatning i State Forest var OK, men skilte ved vejen sagde nej). Hudsafskrabninger og støv i munden fordi, jeg for hurtigt vil ned ad skrænten for at være sikker på at nå hen til busstoppet til den første bus der skulle bringe mig ind i dalen. ”All camps full” sagde et skilt ved den officielle indgang vi kører igennem, jeg prøver at lade være med at blive nervøs.

Kl ca. 8 er jeg ved Camp 4, som er den eneste campingplads i dalen, hvor alting ikke har været reserveret siden d. 15. marts, og som er den campingplads folk har anbefalet som mest ung og edgy og legendarisk, står der på hjemmesiden, qua dens rolle som ramme for udvikling af rockclimbing teknik og kultur fra efterkrigstiden og frem. Der er en times kø allerede, og det usikkert om det vil lykkes at komme ind. Det føles ligesom Berghain. Jeg når lige nøjagtigt at få en plads, efter ranger-damen har råbt ud at der kun er 12 tilbage. Hvis jeg havde taget 7:30 bussen frem for 6:45, som jeg i første omgang havde planlagt havde det ikke lykkes.

Yosemite er en af de første og mest ikoniske amerikanske nationalparker. Jeg læste på et tidspunkt om at da den blev etableret som national park sidst i 1800tallet var en af de funktioner den fik en slags kompensation for USA’s fravær af borge, kirker og langstrakt kulturhistorie. Der findes beskrivelser der fremhæver de katedralske kvaliteter ved de 1000 meter høje klippevægge og der er blevet etableret forbindelser mellem nationalparken og amerikansk identitet – at man skulle være amerikaner for for alvor at kunne værdsætte det store, rå og dramatiske vildnis.

Mens jeg går rundt i dalen, kommer jeg i tanker om forskellige stykker fiktion, jeg har oplevet som barn og som nu viser sig at have det her sted som kilde. Tegnserierne om Yakari, indianerdrengen der havde en hest, han kunne tale med, landskabet minder om det her. Og tidlige Warner Brothers og Disney tegnefilm har både talende dyr og sceneri hvis ikke eksplicit det her sted som setting.

2013-06-18 15.58.48

Jeg læser i Rebecca Solnits Savage Dreams. Halvdelen af bogen handler om Yosemite, og især om det modsætningsfyldte i hvordan stedet gang på gang italesættes som et uberørt jomfrueligt paradis, som mennesker kun kan være gæster i overfor det faktum at indianere har levet her i mere end tusind år før stedet blev ”opdaget”. Jeg lærer at anledningen til at stedet i 1851 blev fundet af hvide mennesker var en tilfælde i anledningen af en krig mod indianerne i området i forlængelse af konflikter foranlediget af det californiske guldræs. En sø, Lake Tenaya, har sit navn fordi det var ved den høvding Tenaya og hans stamme blev fanget og marcheret ud af dalen. Lidt under30 år senere begyndt det første hotel at blive opført.

De kæmpestore klippevægge er sindssygt flotte, og Yosemite Fall vandfaldet, også. Jeg går ud i vandet og hopper op på stenene på vejen hen mod det. Der er store mængder af mennesker ved dets bund. Det generer mig ikke så meget, som det måske er forventet af mig, det burde genere mig. Fra samtaler med venner fra Santa Cruz mv., har jeg kunnet fornemme at Yosemite Valley er noget, man helst skal tage en vis afstand fra. Det er det mainstream, turistede, den version der er gået hen og blevet uautentisk. Swimming pools, shuttle-busser, junior ranger børnequiz, butikker og museer. Yosemite Valley er Disney World, sagde en ven. Positioneringer omkring måder at rejse på og steder at rejse hen som mere eller mindre ægte er lige så gammelt som turisme som fænomen, dvs. ca. et par hundrede år.

Mere end Disney World minder dalen mig umiddelbart om World of Warcraft. Man kan gå rundt i Yosemite Village og købe forskellige hjælpemidler til ens færd. De forskellige hikes har forskellige sværhedsgrader og vil give mig forskellig grad af xp. Back country hikes, hvor man overnatter i vildnisset, er det der giver flest point. Det bliver ikke noget jeg opnår ved dette besøg.

Written by buethastum

juni 18th, 2013 at 5:03 pm

Posted in Billede,note

Tagged with , ,

mandag d. 17 juni, afsted fra Santa Cruz

without comments

Jeg bor ikke længere i Santa Cruz nu. Det er godt sådan. ”Goodbye Santa Cruz” skriver jeg på twitter og dermed automatisk facebook, hvor min søster kommenterer, ”Or see you later?”. Jeg er faktisk ikke sikker. Det blev aldrig rigtigt min by.

Nu er en mindre mængde af mine ting i den alt for tungt pakkede rygsæk, jeg har med mig, og resten i et par kufferter på TJ og Carenas gæsteværelse, hvor jeg har fået lov at komme tilbage og overnatte fra d. 9 til d. 10 juli før jeg flyver til København (så teknisk set, ja, see you later Santa Cruz). Tidsrummet derimellem er relativt åbent. Det eneste jeg har planlagt er, jeg vil starte med at tage til nationalparken Yosemite, som jeg har fået at vide, jeg har en forpligtelse til at tage til, hvis jeg er i Californien. Jeg havde ikke råd til at leje en bil selv, så en af udfordringerne er at finde andre måder at komme omkring på.

Oplistning af forskellige transport-virksomheder der er i spil i at bringe mig fra Santa Cruz til Yosemite: Metro, VTA, BART, AMTRAK, YARTS

Fra den bus sidste står jeg af El Portal, som er sidste stop uden for parken hvor jeg overnætter i et uatoriseret krat og tager linjen det sidste stykke ind i Yosemite Valley tidligt næste morgen for at kunne stå i kø til en campingplads.

El Portal plejede at være sted for det sidste stop inden Yosemite Valley på en nu nedlagt jernbane fra Merced. Et skilt  foreslår følelser såvel jeg som rejsende med det første tog i 1907 kunne føle på vej ind i dalen: forventningsfuldhed, begejstring, utålmodighed.

Landskab undervejs:

Written by buethastum

juni 17th, 2013 at 7:59 pm

Posted in Billede,liste,note

Tagged with , ,

note 2

with 2 comments

Dagen føles anderledes fordi det er overskyet. At have tømmermænd kan også facilitere en følelse af håb. I går var første gang, jeg var fuld siden jeg fyldte 28. Jeg cyklede hjem, og downtown var helt tom kl. 3 om natten. Far Amerika har strenge sengetider. Hvor ville ting have været anderledes i København fredag nat.

Jeg har været inde i begge bogbutikkerne på Pacific Avenue i dag, Santa Cruz Bookstore og Logos Books, som jeg for begges vedkommende føler mig godt tilpas med at være i. Jeg tænker over muligheden for at finde bøger, der ved læsning sætter mig i forbindelse med nye verdener og fællesskaber, hidtil uerkendte nysgerrigheder, motivationer, begær. Måske vil det ikke nødvendigvis være en akademisk bog. Jeg har på det sidste i højere grad tillagt håb til ikke-akademiske bøger. Flere forskellige personer har nævnt en kæmpestor bogbutik i Portland, som jeg vil prøve opsøge når jeg skal besøge byen.

Professor Nancy Chen gav mig i vid udstrækning lov til selv at definere formen på det essay jeg skal skrive som eksamen til hendes graduate seminar. Jeg skriver om forskellige former eller funktioner eller dynamikker kroppen kan fås til at være via forskellige prakssiser, f.eks. Alexander Teknik, surfing, kirurgi.

 

Written by buethastum

juni 8th, 2013 at 6:06 pm

Posted in note

Tagged with ,

note

without comments

om en uge flytter jeg ud af mit værelse på Chestnut st., d. 10 juli går mit SAS fly fra SFO til CPH.

Følelserne af hvordan alkohol kan gøre mig sentimental og kaffe kan gøre mig opstemt er begyndt at blive trivielle, tænkte jeg for nyligt.

Alle forsøg på at planlægge at rejse sammen med andre personer har indtil videre været forgæves. Måske er det OK, jeg ved det ikke. Jeg kan prøve at øve mig i at være selvstændig. Skuffelser socialt set har lidt for meget tegnet sig som et tema i det her forår. Jeg eksperimenterer med nogle gange at være vred.

Mike’s veninde Hannah har lånt mig campinggrej: Rygsæk, sovepose, liggeunderlag, et meget lille og letvægts en-personers telt. Hun brugte det selv, da hun vandrede på the Pacific Trail i halvanden måned. Jeg læser på hjemmesider om Yosemite National Park. Elise siger, hun aldrig har set så stor natur, eller måske kun på Grønland ellers. Jeg tænker over om/hvordan oplevelser af landskaber kan gøre noget ved ens subjektivitet. Jeg tænker også over begrebet nationalpark. Den dobbeltsidede iscenesættelse af vild natur og amerikansk national-identitet, ‘landet‘.

Written by buethastum

juni 8th, 2013 at 1:58 pm

Posted in note

11:35 am

without comments

Jeg har bevæget mig fra 12 oz til 16 oz kaffe.

Jeg tænker over, hvor stor en andel af hvad ekspedienter siger til mig er foreskrevet af protokoller.

Sidste gang jeg var i San Francisco sad jeg for en tid i parken med de to piger, jeg havde fået et lift med. Jeg fik blandt andet bestemt min position i Maya-kalenderen via en app (red skywalker) og læst hænder. En mand, meget rød i hovedet, sætter sig ved siden af os. Han bor i Seattle siger han, han har en masse hash og svampe i sin bil, og penge, han har masser af penge. Han er vokset op i Santa Cruz, han siger det ikke er så hensigtsmæssigt et sted i forhold til at være funktionel. Måske har han ret.

 

Written by buethastum

maj 14th, 2013 at 11:01 am

Posted in note

Tagged with

3:47 pm

without comments

I indhegnet udendørs sideområde foran Coffee Roasters, en ‘Funky Mocha Monkey’ pumper koffein og for meget sukker i mig. Solskin og søndagsspadseren på Pacific Av. uden for gelænderet. Person til andre personer i højstemt, religiøst tonet samtale: “It’s important to have good relationships. First with the big guy and then with friends and family.”

Written by buethastum

maj 12th, 2013 at 9:41 pm

Posted in note

Tagged with ,

momentan frustrerethed

with 4 comments

Disclaimer: Der er også en masse ting der er gode, og i morgen kan det sagtens være jeg mener noget andet end nedenstående.

Jeg synes undergraduatestuderede er voldirriterende. De taler i en unendelighed i meget uinteressante sprog om dem selv uden at relatere det til de anliggender der er på spil i teksterne. Hvorfor skal tiden bruges på at høre på det? Hvorfor tager de ikke det at være på et universitet en lille smule mere alvorligt?

Omvendt: Hvorfor har universitetet sådan nogle latterlige foranstaltninger som multiplechoice tests der fastholder de studerende i en subjektposition der indebærer ligegyldighed over hvad noget som helst betyder nogen som helst andre steder end lige netop i deres test som bare skal oversås.

Jeg er også generelt irriteret på akademiske tilgange til ting. Jeg kommer ingen fucking vegne, jeg har brugt de sidste fem år på at gnide rundt i de samme metodologiske problemstillinger, hver gang jeg tager et nyt kursus starter det fucking forfra.  Jeg gider ikke mere.

Tænking, viden, erkendelse, læren verden at kende – også i en intellektuel forstand – kan være så meget mere end det her og komme så meget mere interessante steder hen.

Hej hej.

Written by buethastum

februar 28th, 2013 at 6:24 pm

Posted in note

Tagged with

Mere cafe-situation (+faglig statusopdatering)

without comments

2013-01-19 16.06.30

Varm dag, anledning til at side udenfor og læse. Anne og Henrik har lige været på besøg. Besøg er anledning til at forskyde sig eget perspektiv på det man har vænnet sig til en smule via indoptagelse af gæsters perspektiv. Vil gerne have mere besøg.

14:32

Får det vildt over teenager, der går forbi med kæleslange om halsen.

15:20

Et tatoveret par i den anden ende af verandaen. Han bider-kysser hende på armen tilfældigvis simultant med, jeg fører den sidste bid bagel ind i munden. Han har en tegneserie på armen, felter og talebobler. De skal have et barn sammen. Hun fingererer ved i isterningerne i kaffen.

Tidligere:

I den litterære guillotine (bogbutik m. pensum-bøger): Jeg bliver misundelig på alle de friske bøger, alle de andre fag skal læse. Men konstaterer faktisk samtidig, jeg er bedre til at hvile i det end for år tilbage. Faglige interesserer behøver ikke nødvendigvis være definitive for andet end det tidsrum, hvori de aktivt udfoldes. Jeg behøver ikke være noget.

Fag jeg skal have i dette quarter (det er endeligt blevet besluttet af mig): Science and the Body m. Karen Barad. Vi skal prøve at tage biologi alvorligt uden at være deterministiske, vi skal læse en del om intersex. Anthropology of Sound: Vi skal prøve at eksperimentere med et sprog til at beskrive lyd, og læse meget ud over det hele: fuglesang i Papa Ny Guinea og mp3-filens historie. Independent study med søde og imødekommende professor Nancy Chen fra antropologi hvor jeg via praktisk-empiriske-eksperimentielt-kortlæggende skal prøve at pusle med at finde ud af, hvilke kropslige praksisser, jeg kunne synes det kunne være spændende at studere endnu mere (evt. t. speciale).

Written by buethastum

januar 19th, 2013 at 4:02 pm

Posted in note

Tagged with ,

Steder i Los Angeles

without comments

Downtown, især Broadway.

Jeg kan godt lide blandingen af endeløs række af butikker med billige ting, der lyser og larmer og de gamle nedlagte biografers ornamenterede ruiner. Jeg bliver også lidt fascineret af de høje, skinnende kontorbygninger.

 

Hollywood

Fjollet sted, men ok sjovt for en halv time. Stjerner på fortovet, folk med kostumer, etc.

 

Hollywood Hills

Uventet behagelig natur-/vandreoplevelse, meget imponerende udsigt.

 

Venice Beach + turen frem og tilbage

Halvanden – to timer i bus fra Silverlake hver vej. Fra bussen så jeg skolen, hvor Donnie Darko blev optaget og nogen, der var i gang med at blive anholdt foran seven-eleven. En mand havde kvinder med dæmonvinger på sit hus.

 

Silverlake og lidt Echo Park

Written by buethastum

januar 3rd, 2013 at 9:15 pm

Posted in Billede,note

Tagged with , ,

Udforskning og omstændelighed @SF

without comments

Efter afslutningen af efterårsquarter’et tager jeg nogle dage til San Francisco, som jeg længe har tænkt jeg gerne ville og burde bruge mere tid i. Jeg overnatter de første to nætter hos Chris fra couchsurfing. Det er lidt omstændigt. Egentlig har jeg forskellige venner og ting jeg gerne vil andre steder i byen, men føler også en form for forpligtelse til at socialisere med min vært. Derudover har han heller ikke nogen ekstra-nøgle til sin lejlighed, så jeg er nødt til at koordinere med ham, hvis jeg vil ind i lejligheden og vække ham, hvis jeg kommer hjem sent. Der er en anden couchsurfer på besøg samtidig med jeg er der, Pierre fra Frankrig, der har været i USA for at følge det amerikanske valg, har Romney-Ryan klistermærker på sin laptop og taler affekteret om hvordan det er for dårligt, der er gratis uddannelser i Frankrig, men siger ellers ikke så meget. Jeg føler mig ikke helt tilpas ved ham.

En tredje couchsurfer kommer senere om aftenen og sover på gulvet, han skal tidligt videre med bussen den næste morgenen. Han tager ikke sine bukser af inden han lægger sig med soveposen over sig. Jeg overvejer om det generelt er kotume inden for couchsurfing at have mere end blot undertøj på, når man sover i fremmede menneskers hjem. Efter at have haft det alt for varmt i 10 minutter tager jeg så diskret som muligt mine bukser af under tæppet i mørket.

Forskellige grader af intimitet/grænseoverskridendehed ved forskellige kropstilstande: En diplomatisk krop har tøj på, er oprejst, har nogenlunde kontrol over sine forudsigelige bevægelser, er ikke gennemstrømmet af for stærke følelser. Det ville være akavet hvis jeg svedte meget på Chris’ sofa. En svedende krop, en fuld krop, en stofpåvirket krop, en seksuelt opstemt krop er alle kroppe der nok er ret ubelejlige i folk man ikke kenders stuer. Hvis jeg gik drak mig fuld og vågnede op dagen efter i patetisk tømmermændstristesse ville det også være uhensigtsmæssigt, føler jeg. Jeg vil hellere bo hos nogen, hvor jeg godt må være sårbar, trist, påvirket.

San Francisco er en virkelig pæn by. Med downtown og finansdistriktet som undtagelser, består de fleste kvarterer af to-etagers huse. Bakkerne gør spændende og velfungerende ting, både visuelt fra enkelte punkter og atmosfærisk/psykogeografisk i vandringer.

Lørdag på cafe på kliché-hippie Haight st. Det regner ret meget udenfor. Tilo fra Flensborg præciserer: San Francisco og New York er de eneste byer i USA, det rigtigt er værd at bruge tid i.

Søndag flytter jeg mine tasker over til min sambo fra Santa Cruz’ bror Jeff’s hus, hvor jeg har fået lov at crashe bo sofaen nogle dage. Det fungerer lidt bedre. Jeff bor i Mission som er et mere interessant og charmerende kvarter, der i sin blanding af koncentration af en etnisk minoritetsgruppe, mexicanere, og tilstrømningen af kulturelt og til dels økonomiske velbemidlede unge på nogle punkter godt kunne ækvivalere Nørrebro i København og Kreuzberg/Neukölnn i Berlin. Blandingen i kvarteret kommer til udtryk i forskellen mellem de to hovedgader Valencia og Mission. Valencia er den pæne og gentrificerede, med et utal af dyrt udseende restauranter og elaborat indrettede kunsthåndværks-butikker med tøj, smykker, tegninger, tallerkner, piratgrej, planter og postkort, meget af det i sådan nuttet/rustik/underspillet hippie-æstetik, der måske er kendetegnende for en bestemt version af byen. Mission er den trashede mexikanske med masser af billige tacqueriaer og discount-butikker med kinesisk producerede tasker og sko. Jeg kan godt lide 24th street, som går på tværs af de to, som lidt er en mellemting, og som har mange behagelige kaffebarer, hvor jeg kan sætte mig og synke ind i min bog eller laptop, når jeg ikke længere orker at gå rundt.

Søndag aften. Prosumer spiller kælen house på the Holy Cow. Bedste klub-oplevelse i CA indtil videre (ikke at der er mange konkurrenter). God intensitet, masser af nøgne mandeoverkroppe, felter af hud i rummet. Venlig stemning.

Overnatter hos Angi i Bernal Heights. Går over park der udgøres af høj og stejl græsbakke tilbage til Mission. Parken rummer store, heterogene grupper af hunde der luftes og tilbyder paradigmatiske by-panoramoer:

panorama1

panorama2

Tirsdag på SF MOMA. Følelsen af, en bestemt kanon af kunstneres arbejder er blevet trans-geografiske. Både i Berlin, London, New York og San Francisco kan jeg med års mellemrum gå ind og gå videre med dem og deres udforskninger. I dag kan jeg konstatere, jeg har en brille på, der fokuserer på invitationen til meditationen over, hvordan noget kan være en repræsentation eller undvige at være det. Hvis man er fra humaniora vil dette givetvis være et fortærsket emne, på trods af det er det stadig spændende.

Generelt: Konstatering af et vist mønster i hvordan den her slags byferie udfolder sig for mig. En vis gentagelse i typen af ambitioner, udfordringer og frustrationer der er på spil fra andre besøg i andre byer. Planlægning (eller tilvalgt fravær af), kortlægning, koordinering. At prøve at finde ud af, hvordan man sætter sig i forbindelse med det særlige for den pågældende by. Projektet omkring at maksimere nydelse og oplevelse, det gode flow, som slet ikke er særligt nemt. Ømme fødder og al for meget tid brugt på at tage beslutninger og busser.

Written by buethastum

december 21st, 2012 at 6:00 pm

Posted in note

Tagged with ,

Status og opsummeringer

without comments

Kære kære

Det er søndag eftermiddag og jeg kan ikke koncentrere mig om skolearbejde, pga. moderate tømmermænd. Jeg drak egentlig ikke særlig meget i går, men nok til i dag at være blevet bragt i en tilstand af doven og ufokuseret rastløshed. Jeg har netop drukket en single shot americano af en papirskop på Pergolessi og lytter pt. til John Maus i hovedtelefonerne. Det fungerer ret godt.

Diverse frustrationer er stadig tilstedeværende: For meget obligatorisk læsning på uni, manglende følen mig hjemme i huset (symptom/forstærkning vekselvirkning: Har fået gjort ekstremt lidt ved mit værelse siden jeg er flyttet ind. Tænker på at prøve at flytte. Måske sammen med en veninde, jeg har mødt på mine fag), en følelses af alt muligt, jeg burde nå at bruge mere tid på (surfing, San Francisco, naturområder, lave artikler hvor jeg tager steder hen og interviewer nogen, skrive mere på den ene, den anden og den tredje blog, generelt bruge min krop mere, være mere social, møde flere mennesker). Nok om det for nu, dog.

På et tidspunkt var der fest oppe i trailerparken på campus. Det ser godt ud på billeder:

Man forestiller sig at bo i trailere oppe i skoven kan være en måde at leve lidt mere uafhængigt af økonomiske kredsløb med hvad dette indebærer af potentialer for kultiveringen af andre værensmåder. Man bliver skuffet, når man går ind og læser, at beboerne hver skal betale $600 om måneden til universitetet for at have deres trailere stående.

Det har været Halloween. Jeg har oplevet fascination af det ekstatisk-pjattede-transformative-skødesløse potentiale ved fester, hvor alle klæder sig ud. Der var fest i Ratz Carlton. Jeg gav mit kamera til en pige til festen og spurgte om hun ikke havde lyst til at tage billeder af alt muligt/alle mulige. De fleste af nedenstående er nok taget af hende.

Jeg var til fest igen samme sted sidste weekend. Det der opstår i den samling af mennesker der er gæster til deres fester i de rum er indtil videre en af mine yndlings-gestaltninger af Santa Cruz.

Der har været valg. Her er et lidt fjollet band med cowboyhatte der spiller til demokraternes valgfest lige efter, det er blevet bekræftet at Obama kommer til at vinde.

Det har også været thanksgiving. Jeg var blevet inviteret hjem til Rosie i Davenport, hvor jeg spiste kalkun, kartoffelmos og græskartærte med hende, hendes mor, søster og ven. Vi spillede spil, Rosie og søsteren Ashley kom op at skændes. Mens det var lyst var der mindst 25 grader celcius udenfor. Stranden og landskabet mindede mig om middelhavslige øer, hvor jeg har været på ferie som barn.

IMG_1015

Written by buethastum

november 25th, 2012 at 6:52 pm

Posted in note

Tagged with , ,

at arbejde med et objekt?

with 2 comments

kategori: studier/mit independent study forløb

Karen siger, jeg skal prøve at finde et (gerne tekno-videnskabeligt) objekt at tænke gennem, at forsøge at læse de teoretiske tekster diffraktivt igennem. Ligesom hun selv bl.a. gør med slangestjernen (engelsk: Brittle Star) i sin bog. Det kan være er en måde at prøve at overkomme min ambivalens omkring det generelle vs. det specifikke.

Jeg overvejer om jeg skal prøve at arbejde med ASMR, som dog er blevet slettet fra wikipedia pga. ikke at have status som et videnskabeligt objekt. Hvilket dog på en måde i sig selv også er interessant nok.

 

Derudover:

I mit fag om turisme skal jeg nu til at læse om den historiske konstruktion af stranden.

Jeg har næsten ikke drukket kaffe i en uge. (Til gengæld: Mate).

Jeg har de seneste dage følt stor glæde ved internettet og alle cirkulationerne og mulighederne. Måske også lidt fordi internettet har en del af København i sig. Og emails.

 

 

Written by buethastum

november 19th, 2012 at 6:28 pm

Posted in note

Tagged with

samarbejder/diverse

without comments

Har endelig fået købt en våddragt. Jf. danseperformance jeg så sammen med Elise og Thorbjørn i går er man lidt en fjollet søløve med sådan en på.
Jeg er øm i nakken og brystet efter (forsøg på) surfing. Det er en ambition at etablere samarbejde med havet. Og klatretræerne, som vi var oppe i frokostpausen i fredags.
Jeg skal også samarbejde med Carrie og Gwen fra antropologi om at lave en læsegruppe til The Biology of Everyday Life. Indtil videre har vi mest snakket om, hvordan ret mange aspekter ved den måde faget er designet på er sjoller-agtige. Jeg skal samarbejde med Karen Barad (yay!) i independent study forløb, og jeg skal måske-forhåbentligt samarbejde med renegade fest-arrangør m. henblik på at dj’e til ulovlige fester i skovene om natten. Håber jeg. Nu må vi se.
Generel føler jeg en lyst til at tage del i opfindelsen af obskure alliancer, affiniteter og nydelser.

PS. Ville gerne have postet nogle flere billeder, men er lidt slap med fotograferingen. Man kan eventuelt i stedet se flotte billeder fra Santa Cruz på Joels blog.

Written by buethastum

oktober 21st, 2012 at 1:41 pm

Posted in note

Tagged with ,

Torsdag

without comments

Det regner nu.
Jeg er bange for enrollment systemet og Department of Homeland Security’s instans for overvågning af internationale studerende, som jeg har betalt $200 i gebyr til for at de kan monitorere at jeg ikke ryger under 12 units pr. term og derfor er ugyldig som amerikaner. Enrollment systemets deadlines er måske et jernbur. Det er i hvert fald relateret til The Registrar Office, hvor personalet sidder bag glasruder.
Torsdag er den eneste dag, jeg ikke har timer. Jeg har siddet hjemme indtil nu og læst i en tekst af Michael Jackson om kroppen. Min krop bliver doven og ineffektiv hvis jeg ikke flytter den fra det sted, hvor den har sovet. Det har jeg så endelig gjort nu. Ned til Java Junction ved krydset mellem Seabright Av og Murray St. Jernbanen går parallelt med Murray st. Jeg har aldrig set et tog. Lige inden jeg tog et sted kom en mand med højtalere.

Written by buethastum

oktober 11th, 2012 at 3:41 pm

Posted in note

Tagged with ,

Statusopdatering

without comments

Efterårs-quarter’et på universitet er startet for omkring to uger siden. Især den første uge var temmelig hektisk og indeholdt for mit vedkommende besøg på langt flere fag end jeg egentlig skal følge, samt løbende forsøg på stillingtagen til, hvad jeg faktisk ønskede og var i stand til at tage.

Jeg er endt på to undergrad fag (plus et eller andet yderligere, jeg stadig prøver at finde ud, hvad skal være, der skal give mig de sidste to units, der er nødvendige før jeg er gyldig som fuldtidsstuderende og kan bibeholde min juridiske status i relation til den amerikanske stat). Nogle dage, nogle timer, føler jeg frustration over, hvordan fagene er tilrettelagt på uhensigtsmæssige måder, og hvordan vi har alt for meget læsning, mens diskussionerne sjældent kommer særlig meget ud over at referere hvad der står i de læste tekster.
Der er en høj grad af kontrol; afkrævning af underskrifter som dokumentation for tilstedeværelse til fag, reading questions der skal besvares skriftligt online hver uge, hvis man ikke vil dumpe. Det er lidt en fabrik, og det er en lidt trist og kedelig subjektivering. Jeg skal lidt selv kæmpe, hvis jeg vil opretholde en reel intellektuel nysgerrighed, der rækker ud over blot at bestå ANTH 136.

Og samtidig, sammen med alt det støjende, træge og kiksede (akademisk eller otherwise), er der også løbende en vis mængde interessante tanker, interaktioner, sansninger, fornemmelser. Santa Cruz er smuk, folk er sjove og venlige; uagtet hvad de bliver brugt til i timerne, sker der interessante ting i de akademiske tekster. Jeg tror måske, jeg er ved at lære at blive bedre til at lade være med at gå ud fra, at verden nogensinde ville kunne være et gnidningsfrit sted.

Mine samboer bruger betydelige dele af deres liv på at sidde i sofaer, ryge bong, se reality tv og være højrøstede. De er også ok søde. Luke har sagt, han gerne vil lære mig at surfe.

Igår var jeg til kontaktimprovisation hos Rhia. Vi mødtes og spiste på en afghansk restaurant på Pacific Avenue inden, fordi hun gerne ville høre noget musik, jeg havde talt om, sidst jeg var til hendes klasse. Det er et par uger siden siden jeg har danset sidst, det var en god (gen)åbning af taktilitet og selv-/omverdensfornemmelse.

Jeg har skrevet en mail til Karen Barad. Hun har ikke svaret endnu.

Written by buethastum

oktober 10th, 2012 at 12:30 pm

Posted in note

to momenter

without comments

7:10 pm

Første gang på vej hjem fra universitet om aftenen – nedad cykelstien gennem marken – hvor det ikke er tåget og hvor jeg kan se ned til byen, lysene og havet.

9:20 pm

Første gang i USA jeg er på et værelse, jeg kan lukke døren til.

 

Written by buethastum

oktober 1st, 2012 at 10:11 pm

Posted in note