californiennoter

Jeg mødes med A på 515, som er en lidt slidt, men også smagfuld bar med en afdæmpet måske lidt 20er-dekadent interiøræstetik . Vi venter tre kvarter på at blive betjent, hvorefter hun  går op i baren og henter øl til os. A er vokset op i Utah og kommer fra en mormon-familie. Hun har været gift og er blevet skilt, nu er hun polyamorøs og spirituel, kan godt lide psykedeliske stoffer, er dygtig til balinesisk dans og kontaktimpro og snakker meget. Hun ejer ikke en computer, så hun har brugt dagen på at forsøge skrive en fondsansøgning for sit dansekompagni på sin android.

Vi hører en bossanova-version af Billy Jean i bilen, da hun med cyklen i bagagerummet kører mig hjem til Ratz-Carlton ad mørke N Gulch Rodeo.

De tatoverede og skaldede mænd på caféen drikker og cola og taler om krigscomputerspil og science fiction-litteratur med zombier.

• Visitkort fra Gary som fikser cykler og sælger dem på Craigslist. ‘Gary’s Bikes’.
• Visitkort fra random person i Trader Joe’s som sagde, han havde en form for store håndklæder ude i sin bil, som han på smart vis kunne skære i mindre stykker og derved spare en masse penge. Han skrev sin bors telefonnummer på visitkortet, også. Broren boede ude på landet og havde måske et værelse til leje.
• Hjemmesideadresser m.m. nedskrevet på min notesblok af person på café der synes mine hovedtelefoner havde et interessant look og ville vide om jeg interesserede mig for teknologi. Han ville gerne være mere verdensomspændende. ”Sociology/entertainment”, ”programming/internet”, ”xxxanonxxx”, ”#thedetermineddetermnist”.
• Visitkort fra Senior Sales Professional Caesear Martinez, som vist også ville leje et værelse ud. Jeg mødte hans kone Mona-Lisa og ham på en bar lørdag aften. Ceasear talte meget om at jeg var nået til afgørende kapitel i mit liv. Da jeg i forlængelse af Ceaser udbredte sig om kosmisk sharing, fortalte om Couchsurfing som koncept begyndte Mona-Lisa små-panisk gentagende at indskærpe at jeg altså helst ikke rigtigt måtte have gæster. Ceaser sagde, jeg måtte forstå at sådan var det, når der var tale om en kvinde. Senere kom de vist lidt op at skændes.
• Notits fra pige på kaffebar om at hun syntes, jeg havde et sødt smil og håbede, jeg ville komme over og hilse, hvis vi begge var på stedet igen i fremtiden.

Har fået købt nice cykel. Telefon er tilsyneladende begyndt at virke igen. Gode tider, godt humør i dag.

Det er lørdag tidlig aften og jeg sidder på en kaffebar ved navn Verve på Santa Cruz’ hovedgade, Pacific Avenue, som er byens mest strøget-kommercielle agtige gade (uden dog at være en gågade). Kaffebaren er lidt smart og dyr, men ok velegnet til at sidde og trykke på sin laptop, bortset fra ret crappet radiopop tidligere. Er glad for at have lånt en cykel af Quin, og have fået købt lygter til den, så jeg kan cykle hjem selv om det bliver mørkt. Har nederen over crappy ustabil slum AT&T gophone telefonforbindelse, der besværliggør værelsessøgning. Tænker over det klaustrofobisk forarmede i situationer, hvor infrastrukturelle mindstebehov ikke er opfyldt (internet, cykel, telefon der virker).

Jeg bor midlertidigt i et hus oppe i Soquel som er et skovområde uden for byen en smule oppe i bjergene. Jeg er kommet til huset via en vens ven, der bor der. Huset beboes af ialt ca. 14 mennesker, har konstant gæster og har en stemning der minder mig en smule om permanent Roskilde Festival light. Det er på en gang ret sejt og en smule uoverskueligt. Folk er søde, imødekommende og hjælpsomme og har i en eller anden grad holdt fest hver aften mens jeg har været her. Jeg sover i stuen og er blevet virkelig glad for de ørepropper, jeg tog med.

Udsigt fra madrassen jeg sover på:

Terassen tidligt om morgenen, mens det stadig er tåget:

Alle dagene har det indtil videre været tåget og lidt gråt om morgenen om formiddagen, temmelig varmt fra middag og frem til 18-19-tiden hvorefter det gradvist bliver en del koldere som mørket falder på.

Heterogent stuebord og topskudsrige hampplanter:

Div. sceneri fra rundt omkring i byen:

11:22 US vestkyst-tid (stillede uret da jeg var steget på for at prøve at vænne mig til ny tid)

Halvsovende i lufthavnen i Amsterdam hvor jeg mellemlandede, fik jeg en følelse af frygt for at mine ting skulle blive taget. F.eks. mine sko, som jeg havde stillet på gulvet. Må man komme med flyet til USA uden sko på? Jeg har ikke længere et værelse hjemme i Danmark. Jeg har ikke et værelse nogen steder. Der er en anden grad af afkoblethed end på kortere ferierejser. Der findes forskellige grader af afkoblethed at rejse i. Min ængstelighed er ret undseelig, hvis man tænker på, hvordan situationen må være for flygtninge uden familie, uden viden om nogen som helst synes de er velkomne, der hvor de er på vej hen, uden høflige opmærksomme stewarder, som ser man ikke fik frokost samtidig med de andre fordi man sov, og skynder sig at komme med en bakke, når man er vågnet og kigger forvirret-forhåbningsfuldt omkring.

Der er ikke så længe til vi lander. Landskabet er ret smukt. Jeg sidder ved et vindue i højre side af flyet og kan følge vestkysten, som vi nu flyver langs med mod syd.

Onsdag morgen kl. 4:45

Damen bag disken skal se boardingkortet når hun sælger mig vand. Arme og fingre er ømme efter træk af 45 kilo bagage. Klokken er kvart i fem om morgenen her og kvart i syv om aftenen på den amerikanske vestkyst.

Jeg tænkte tidligere over, om den situation jeg er på vej til at kaste mig selv ud i, vil give mig en anden form for forståelse for hvorfor immigranter er tilbøjelige til at opsøge andre med samme nationale baggrund det nye sted, de befinder sig. At klamre sig til alt, hvad der kan give en overskuelig velkendt følelse af tryghed i en fremmed verden. Nu må vi se.

Shuffle på itunes får mig, overtræt og modtagelig, til at konstatere at en masse musik, der kan fantastiske ting eksisterer derude (eller hvad siger man? derinde eller derhenne eller rundt omkring eller hænger i skyen eller på træerne eller er allesteds afventende uden dog altid at give sig til kende før lige pludselig).

Chilinødderne jeg købte i Døgnnetto tidligere i aftes er for hårde i konsistensen. De er lidt som en slags afvisende sten. Der eksisterer bedre snack-oplevelser i denne verden.