californiennoter

Det er lørdag tidlig aften og jeg sidder på en kaffebar ved navn Verve på Santa Cruz’ hovedgade, Pacific Avenue, som er byens mest strøget-kommercielle agtige gade (uden dog at være en gågade). Kaffebaren er lidt smart og dyr, men ok velegnet til at sidde og trykke på sin laptop, bortset fra ret crappet radiopop tidligere. Er glad for at have lånt en cykel af Quin, og have fået købt lygter til den, så jeg kan cykle hjem selv om det bliver mørkt. Har nederen over crappy ustabil slum AT&T gophone telefonforbindelse, der besværliggør værelsessøgning. Tænker over det klaustrofobisk forarmede i situationer, hvor infrastrukturelle mindstebehov ikke er opfyldt (internet, cykel, telefon der virker).

Jeg bor midlertidigt i et hus oppe i Soquel som er et skovområde uden for byen en smule oppe i bjergene. Jeg er kommet til huset via en vens ven, der bor der. Huset beboes af ialt ca. 14 mennesker, har konstant gæster og har en stemning der minder mig en smule om permanent Roskilde Festival light. Det er på en gang ret sejt og en smule uoverskueligt. Folk er søde, imødekommende og hjælpsomme og har i en eller anden grad holdt fest hver aften mens jeg har været her. Jeg sover i stuen og er blevet virkelig glad for de ørepropper, jeg tog med.

Udsigt fra madrassen jeg sover på:

Terassen tidligt om morgenen, mens det stadig er tåget:

Alle dagene har det indtil videre været tåget og lidt gråt om morgenen om formiddagen, temmelig varmt fra middag og frem til 18-19-tiden hvorefter det gradvist bliver en del koldere som mørket falder på.

Heterogent stuebord og topskudsrige hampplanter:

Div. sceneri fra rundt omkring i byen: