Statusopdatering
Efterårs-quarter’et på universitet er startet for omkring to uger siden. Især den første uge var temmelig hektisk og indeholdt for mit vedkommende besøg på langt flere fag end jeg egentlig skal følge, samt løbende forsøg på stillingtagen til, hvad jeg faktisk ønskede og var i stand til at tage.
Jeg er endt på to undergrad fag (plus et eller andet yderligere, jeg stadig prøver at finde ud, hvad skal være, der skal give mig de sidste to units, der er nødvendige før jeg er gyldig som fuldtidsstuderende og kan bibeholde min juridiske status i relation til den amerikanske stat). Nogle dage, nogle timer, føler jeg frustration over, hvordan fagene er tilrettelagt på uhensigtsmæssige måder, og hvordan vi har alt for meget læsning, mens diskussionerne sjældent kommer særlig meget ud over at referere hvad der står i de læste tekster.
Der er en høj grad af kontrol; afkrævning af underskrifter som dokumentation for tilstedeværelse til fag, reading questions der skal besvares skriftligt online hver uge, hvis man ikke vil dumpe. Det er lidt en fabrik, og det er en lidt trist og kedelig subjektivering. Jeg skal lidt selv kæmpe, hvis jeg vil opretholde en reel intellektuel nysgerrighed, der rækker ud over blot at bestå ANTH 136.
Og samtidig, sammen med alt det støjende, træge og kiksede (akademisk eller otherwise), er der også løbende en vis mængde interessante tanker, interaktioner, sansninger, fornemmelser. Santa Cruz er smuk, folk er sjove og venlige; uagtet hvad de bliver brugt til i timerne, sker der interessante ting i de akademiske tekster. Jeg tror måske, jeg er ved at lære at blive bedre til at lade være med at gå ud fra, at verden nogensinde ville kunne være et gnidningsfrit sted.
Mine samboer bruger betydelige dele af deres liv på at sidde i sofaer, ryge bong, se reality tv og være højrøstede. De er også ok søde. Luke har sagt, han gerne vil lære mig at surfe.
Igår var jeg til kontaktimprovisation hos Rhia. Vi mødtes og spiste på en afghansk restaurant på Pacific Avenue inden, fordi hun gerne ville høre noget musik, jeg havde talt om, sidst jeg var til hendes klasse. Det er et par uger siden siden jeg har danset sidst, det var en god (gen)åbning af taktilitet og selv-/omverdensfornemmelse.
Jeg har skrevet en mail til Karen Barad. Hun har ikke svaret endnu.