californiennoter

mandag d. 17 juni, afsted fra Santa Cruz

without comments

Jeg bor ikke længere i Santa Cruz nu. Det er godt sådan. ”Goodbye Santa Cruz” skriver jeg på twitter og dermed automatisk facebook, hvor min søster kommenterer, ”Or see you later?”. Jeg er faktisk ikke sikker. Det blev aldrig rigtigt min by.

Nu er en mindre mængde af mine ting i den alt for tungt pakkede rygsæk, jeg har med mig, og resten i et par kufferter på TJ og Carenas gæsteværelse, hvor jeg har fået lov at komme tilbage og overnatte fra d. 9 til d. 10 juli før jeg flyver til København (så teknisk set, ja, see you later Santa Cruz). Tidsrummet derimellem er relativt åbent. Det eneste jeg har planlagt er, jeg vil starte med at tage til nationalparken Yosemite, som jeg har fået at vide, jeg har en forpligtelse til at tage til, hvis jeg er i Californien. Jeg havde ikke råd til at leje en bil selv, så en af udfordringerne er at finde andre måder at komme omkring på.

Oplistning af forskellige transport-virksomheder der er i spil i at bringe mig fra Santa Cruz til Yosemite: Metro, VTA, BART, AMTRAK, YARTS

Fra den bus sidste står jeg af El Portal, som er sidste stop uden for parken hvor jeg overnætter i et uatoriseret krat og tager linjen det sidste stykke ind i Yosemite Valley tidligt næste morgen for at kunne stå i kø til en campingplads.

El Portal plejede at være sted for det sidste stop inden Yosemite Valley på en nu nedlagt jernbane fra Merced. Et skilt  foreslår følelser såvel jeg som rejsende med det første tog i 1907 kunne føle på vej ind i dalen: forventningsfuldhed, begejstring, utålmodighed.

Landskab undervejs:

Written by buethastum

juni 17th, 2013 at 7:59 pm

Posted in Billede,liste,note

Tagged with , ,

Leave a Reply